Næste møde: lørdag d. 29. september

INVITATION TIL DET KLASSISKE RØNSHOVEDMØDE D. 29.9.2018

Dannelse, danskhed og Ny-Humanismen

I kongeriget Danmark har begrebet folkelig dannelse altid været forbundet med historien. Folkelig dannelse er historisk og forbundet med det grundtvigske og det jødiske historiebegreb. Det er et åndsbegreb. En skabelsesproces, hvor befolkningen dannes fra almue til folk. En proces, hvor mennesket bliver til i et fælleskab. Hos Grundtvig er fællesskabet forudsætningen for kærligheden, og at vi kan opnå erfaringer til Guds kærlighed. Alle mennesker kan erfare gudskærlighed. Det er ikke forbeholdt kristne og jøder.

Dansk dannelseshistorie er primært præget af det grundtvigske og den tyske Ny-Humanisme (Bildung) Karakteristisk for folkelig dannelse og tysk dannelse er, at dannelsen forstås som alsidighed i en kontekst. Vi kan således ikke tale om matematisk dannelse eller teknisk dannelse i regi af Bildung og det grundtvigske. Hvis vi skal være dannet, skal vi være flerfaglige.

Tysk dannelse er funderet i filosofien. Filosofien er kongedisciplinen, der skal skabe en helhed og identitet blandt de forskellige fag. Det dannede menneske skal hos Ny-Humanisterne have et inderligt forhold til litteraturen, musikken, matematikken, kunsten og de klassiske sprog. Vi når gennem denne tilgang en dybere indsigt, som er mere end summen af indsigterne i de specifikke fag.

Ny-humanismens intention var at skabe en helhed i en splittet moderne verden. Den danske gymnasieverden og universitet var funderet i Ny-Humanismen til langt op i anden halvdel af det 20. århundrede. Den danske dannelsestradition har således to afsæt: historien og filosofien. Grundtvig og von Humboldt.

I forbindelse med nationalstatens opståen og de første grundlove blev både uddannelse og folkelig-dannelse knyttet til nationalstatens overlevelse og opbygning. Vi fik således en folkeskole, en folkekirke og folkelige partier, næsten alt blev folke-ligt. Det folkelige bliver i det grundtvigske forstået som danskhed, norskhed og svenskhed i en åndelig kontekst.

Den folkelige danskhed blev en selvfølgelig del af indholdet i samfundets bærende institutioner i sidste tredjedel af det 19.århundrede. Danskheden har i dag desværre karakter af en deskriptiv empiriske figur. Ofte er danskheden således i dag blevet reduceret til kun at udtrykke laveste fællesnævner, og det nationale blev omgærdet med så mange forbehold, at vi troede, det var forsvundet, og ordet danskhed blev set som et udtryk for indadvendt lukkethed.

Vi er endt i en forståelse af danskhed, som er lig med et statsborgerskab, borgerlige rettigheder og empiriske sædvaner. I grænselandet har vi en markant anden demarkationslinje der er grundet i forskellen mellem statsborgerskab og nationalt sindelag. Det bliver betragtet som et overgreb at benævne det tyske mindretals medlemmer som danskere, fordi de har et dansk statsborgerskab. Danskhed og tyskhed er noget indre, et sindelag.

Globaliseringen og udbygningen af EU og den voksende ikke-vestlige indvandring har givet diskussionen om danskheden en renæssance i befolkningen. Desværre italesætter medier, journalister og politikere på både højre- og venstre fløjen danskheden som et spørgsmål om empiriske sædvaner. Noget ydre. Hvis denne tilgang til det danske ikke skal ende i vildfaren nationalisme og internationalisme, er det nødvendigt, at vi besinder os på det folkelige. Det er derfor blevet nødvendigt at skelne mellem folkelighed, statsborgerskab og den såkaldte empiriske sædvane danskhed. Det kræver en indsats dannelses- og uddannelsesmæssigt.

Nationalstaterne er et nordeuropæisk fænomen. Frankrig og Spanien er således ikke nationalstater. Derfor er vi blevet taget på sengen i konflikten mellem Catalonien og Spanien. Vi har glemt principperne om folkenes selvbestemmelse, som har været en fundamental kategori i dansk udenrigspolitik og i dansk demokratiforståelse. Det var omdrejningspunktet i den sønderjyske frihedskamp. Den dansk-tyske grænse er den eneste eksisterende grænse, der er bestemt af en demokratiske afstemning. De nordeuropæiske nationalstater har vist sig at være de mest stabile rammer om folkenes liv. Ingen tror længere, at de kan undværes, og alle ved, at en nationalstat ikke kan være sig selv nok.

Vi er derfor vidne til en vis besindelse på det nationale, i Danmark, Holland, Tyskland og i de centraleuropæiske nationer som Polen, Tjekkiet og Ungarn. Befolkningerne i Nord- og Centraleuropa er blevet nationale. Nogle føler ubehag ved ordet og ser deri en aggressiv eller selvtilstrækkelig nationalismes genkomst, nok mest det sidste. Andre finder det for upræcist til at kunne bruges til noget væsentligt – det er slet ikke et begreb, blot en lyd.

Vi mener, at ’danskhed’ i folkelig grundtvigsk regi er uomgængeligt, en vej at gå, som aldrig er lige eller færdigudstukket, et kulturelt muldlag, som både idéer og institutioner må vokse ud af og tage farve af. Den folkelige danskhed er en evig udfordring for enhver, der vil være i landet og ønsker at høre til, og altså et af de ord, vi har til at betegne et kulturelt forpligtende fællesskab. For at kunne tage denne udfordring op, må der et vist mål af uddannelse og dannelse til.

En god forudsætning for at være international er, at man er national. En internationalisme, en europæiskhed uden forankring i det folkelige ender ofte ud i rodløshed, idealisme og ideologi. Eller som forfatteren Jakob Knudsen benævner det - vildfaren idealitet. Den tysk-jødiske politiske tænker Hannah Arendt placerer totalitarismens mulighedsbetingelser i de rodløse masser, som har mistet deres nationale, religiøse og klassemæssige kultur. Hun ser samspillet mellem intelligentsiaen og de rodløse som en sprængfarlig kultur for den sociale orden. Derfor er det vigtigt at skabe en folkelig kultur, hvor vi er frisindede og kan sætte mentale grænser. En befolkning uden selvværd er til fals for alle mulige modeluner og ideologier. Vores påstand er: forestillinger om dannelse er trængt i alle samfundslag, også selvom dannelse igen er noget alle taler om. Ved dannelse forstår vi som noteret både folkelig dannelse og Bildung (Ny-Humanismen). Den folkelige dannelse i Danmark kan kun vokse ud af den kultur, vi allerede har; den bliver til i mødet med morgendagens krav, historisk og fremadskuende på én og samme tid. Den Ny-Humanistiske tradition kan derimod indføjes mere direkte i uddannelsestænkningen, uden at den er folkelig forankret.

Spørgsmålet er derfor om vi kan skabe politisk resonans for en gen-introduktion af Ny-Humanismen. Har vi mod til at gendanne Ny-Humanismen i moderne regi på humaniora og gymnasieskolerne? Kan vi genetablere et filosofikum, som sigter mod alle fakulteterne for at imødegå åndløsheden og instrumentalismen blandt de højtuddannede?

Kan vi danne en grundtvigsk akse på tværs af højre-venstre positionerne i det politiske landskab? Har det grundtvigske en tilgang til integrationen, som ikke er prøvet? Kan vi fremme den grundtvigske folkelighed og dermed modvirke atomiseringen og den abstrakte individualisme? Hvordan får vi skabt en folkelig muslimsk kultur, en folkelig bykultur og en folkelig akademisk kultur? Kun derved kan vi forhindre instrumentaliseringen af samfundet. Kun derved kan vi skabe et værn mod kontraktpolitik og politikernes feticherede tale om kompetence. Kompetence tænkning uden en dannelses dimension er åndløs. En anden vigtige diskussion er EU. Kan vi skabe et EU med folkelig tilgang? Kan EU tale de nationales sag i regi af folkelighed f.eks. i Catalonien? Kan EU bakke op om folkenes selvbestemmelse? Kan ateister, storbytosser og muslimer blive en del af folkeligheden? Kan vi, som Niels Højlund formulerede det, tale om grundtvigske muslimer? Om folkelige muslimer? Det vil vi gerne drøfte. Derfor indkalder ”Dannelse til tiden.”  til foredrag og debat:

Lørdag den 29. september 2018 (med mulighed for overnatning til søndag d.30. september).

Sted: Rønshoved Højskole – højskolen ved Flensborg Fjord.

Program lørdag, den 29. september 2018 

11-12 Ankomst, indkvartering/betaling for ophold - kaffe og sandwich i foyeren.
12.00 Velkomst i foredragssalen.

12.15 Foredrag ved Lene Rachel Andersen om: Danskhed, verdensborgerskab og inkluderende nationalisme

Verden står over for globale problemer, men de demokratiske institutioner, vi har til at løse problemerne, er nationale. Det sprog og den forståelsesramme vi har til at skabe mening i verden er knyttet til et modersmål, og det er heller ikke globalt. Dvs. vores dannelse matcher ikke kompleksiteten i de udfordringer, vi står overfor.
Hvordan får vi det globale og det nationale til at gå op i en højere enhed, så vi både kan skabe mening og løse globale problemer?
Lene Andersen har skrevet bogen The Nordic Secret - A European Story of Beauty and Freedom sammen med svenskeren Tomas Björkman. Egentlig handler bogen om dannelsesbegrebets og folkeoplysningens historie, men deres arbejde peger også fremad mod en kombineret global, kontinental og global dannelse og muligheden for at udvide vores forståelsesramme, så vi kan tage globalt ansvar ud fra vores nationale dannelse.

13.15 Kaffepause
13.45 Diskussion
14.45 Kaffepause

15.15 Foredrag ved Sørine Gotfredsen: Et opgør med friheden

Som en vestlig dyd er friheden gået amok. Dyrkelsen af den har erobret menneskets sjæl, den er næsten blevet til en instinktiv reaktion, og konsekvenserne kan være grusomme. Derfor kræver dannelsen af den enkelte i dag en besindelse på den personlige friheds begrænsning. Hvis vi skal forstå værdien af at modsige det frie råderum, skal vi imidlertid også forstå det sande omfang af menneskelig fortabelse. Hvilken rolle skal kristendommen spille, når vi taler om alt dette, og hvilke ord skal der sættes på opgøret med friheden?  
Sørine Gotfredsen er journalist, forfatter, sognepræst og samfundsdebattør.

16.15 Kaffepause  
16.45 Diskussion

Mødet forventes færdigt ca. kl.17.45

17.45 Salg af øl og vin i skolens kiosk
18.30 Aftensmad i spisesalen.

Herefter fortsat debat i Pejsestuen.

Søndag d.30.september

8-8.45 Morgenmad i spisesalen.
8.45 Morgensamling og afsked.

Da I kommer til en højskole med traditioner, vil der søndag morgen blive afholdt morgensamling, hvor vi indleder dagen med sang fra højskolesangbogen og et lille foredrag.

Tilmelding sker online her »

Notér om du ønsker at overnatte eller ej.
Er der intet noteret, så regnes der med: ingen overnatning.